Søndag den 13. maj er vi igen klar med Familie Yoga i Power For Life. Denne gang bliver det et lukket forløb på 6 gange og med børneyoga instruktør Louise Bolding fra Lystrup i spidsen.
I dette forløb vil vi arbejde med vores fantasi og kropsbevidsthed. Der vil blive taget udgangspunkt i børnene, og øvelserne vil være yogastillinger, som visualiseres gennem forskellige dyr og naturen.
Yogaen bidrager til en stærkere og smidigere krop samt et sundere mentalt helbred, hvor børnenes selvværd bygges op.
Derudover øger børneyoga koncentrationen og giver ro i sindet i en ofte fortravlet hverdag.
Vigtigst af alt skal vi have det sjovt og lege, mens vi udfordres med yogastillinger på en afslappet måde og i nærværd med barnet.
Yoga er en investering i det gode nærværende liv med indre ro og balance.
HVORFOR BØRNEYOGA?
Fordi yoga i sin natur styrker de kompetencer, børn har brug for, når de skal indlære. Yoga har en gavnlig effekt på stress men også på vores generelle fysiske og mentale velvære.
DET PRAKTISKE:
De 6 yoga dage afholdes i Power For Life’s lokaler, Bremårevej 15, 8520 Lystrup fra kl. 10.30-11.30 og fordeler sig på følgende datoer:
- Søndag den 13. maj
- Lørdag den 19. maj
- Søndag den 27. maj
- Søndag den 3. juni
- Lørdag den 9. juni
- Søndag den 17. juni
Deltagerpris er 450 kr. for hele forløbet for 1 barn og 1 voksen sammen. Barnets alder skal være fra 3 til 8 år.
Tilmelding og betaling direkte til Louise på:
- louise@wwl.dk
- MobiliePay: 28 71 91 00
OBS: Begrænset antal pladser, så vent ikke for længe med tilmelding.
Kommentarer
1