BALLROOM FITNESS™ FORLØB EFTERÅR 2024 - mandage aftener
Vi fortsætter med at byde op til dans i det meget populærere dansekoncept Ballroom Fitness™.
Ballroom Fitness™ er pardans uden partner, og konceptet rammer både unge, midaldrende og ældre, idet alle kan være med. Trinnene og serierne er nemlig bygget op på en sådan måde, at intensiteten er varierende.
Du behøver ikke at have danseerfaring overhovedet. Det vigtigste er, at du kan lide at bevæge dig til musik. Og du behøver ingen dansepartner.
I løbet af forløbet lærer du de 10 stilarter, som vi ser i Vild med dans, og vi leger med trinnene til lette koreografier.
• De 5 standarddanse: Engelsk Vals, Tango, Wienervals, Slow Fox og Quick step
• De 5 latinamerikanske danse: Samba, Cha-cha-cha, Rumba, Jive og Pasodoble
Din instruktør er indehaver af Power For Life, Pernille Ryge Koch, som har mange års danse- og undervisningserfaring.
TIDSPUNKT, TILMELDING OG PRIS
Forløbet afholdes hos Power For Life, Bremårevej 15, 8520 mandage fra kl. 19.15-20.15 på følgende mandage:
- August: 26.
- September: 2., 9., 16. og 30.
- Oktober: 7. 14., 21. og 28.
- November: 4., 11., 18., 25.
Det er i alt 14 danse-mandage.
Bindende tilmelding skal ske på e-mail til info@powerforlife.dk, hvorefter faktura fremsendes.
Pris: 1.120 kr. for 14 gange.
OBS: Der er begrænset antal pladser, hvorfor tilmelding er bindende.
TIDLIGERE DELTAGERE PÅ BALLROOM FITNESS-FORLØBET UDTALER:
"Jeg meldte mig til det lukkede intro forløb i Ballroom Fitness efter jeg havde en snak med Pernille. Jeg mente ikke, at man kunne få pulsen op med dans, men jeg er blevet en hel del klogere.
Jeg var meget spændt på min første time, og jeg fik en meget positiv oplevelse. Jeg fandt ud af, at jeg skulle bruge både hovedet samtidig med fødderne, men det gik nogenlunde. Det er en fantastisk form for motion med dejlig musik, som jeg bliver glad i låget af.
Dansetrinene kan til tider give mig lidt udfordringer, men jeg er sikker på, at det bliver bedre.
Jeg danser uden partner det meste af tiden, og når vi danser over for hinanden, er der ingen berøring eller holde i hånd, med mindre du vælger det til. Det gør jeg - på den måde føler jeg mig mere tryg i dansetrinene - og ja alle mine fordomme om dans uden sved på panden er blevet gjort til skamme - jeg får sved på panden.
Det er en fantastisk dansetime med forskellige danse, så den flyver afsted med godt humør og der er plads til et dejligt grin, når jeg fejler eller støder ind i en anden danser.
Pernille skal have ros for at introducere denne træningsform - det er bare for vildt :-). Jeg elsker det.
Kom frisk og meld jer til Ballroom Fitness - I vil få en skøn oplevelse. Jeg er pensionist på 66, men det er ingen hindring."
Jonna Nedergaard
"Jeg har tilmeldt mig det nye hold i Power for Life, Ballroom Fitness, har nu deltaget 3 gange, og hold da op, hvor er det godt, vi får træning, sved på panden (tror sørme også at vi får lært at danse) 💃🏼 men det bedste er, at vi har det virkelig sjovt, vi griner med hinanden, ikke af hinanden 🤗 Vil klart anbefale det, så PRØV DET...!"
Karen Margrethe Clausen
"Jeg er en af dem, der har deltaget i intro.
Super timer, hvor ALLE kan deltage, da vi lærer alle grundtrin godt og har en meget tålmodig instruktør i Pernille Ryge Koch.
Det er rigtig hyggeligt, god stemning og det er tilladt at grine af os selv og ikke mindst med hinanden. Kan varmt anbefales. Vi danser til dejlig musik, bliver glad og får mere energi."
Kirsten Wind