Nye indlæg

NYT TILTAG - ONLINE UNDERVISNING

15-03-2020
Frygt – utryghed – frustration – rastløshed – kedsomhed ”kært" barn har mange navne, og vi deler nok alle mange af disse følelser i denne tid, hvor CORONAEN - COVID-19 – pludselig er blevet så stor en stor del af vores allesammens hverdag og har sat Danmark på pause.

Når man som jeg har en passion for sundhed og om at hjælpe så mange som muligt til et sundere liv, er det temmelig frustrerende ikke at kunne gøre det i samme grad lige nu, hvor der er aller mest behov for det.

For mit vedkommende betyder det – ud over selvfølgelig først og fremmest frygten for den sundhedskrise vi står overfor, og hvad det kan betyde for vores helbred – også mange tanker om, hvad det har af konsekvens for en lille selvstændig privat erhvervsdrivende som mig. Som I ved, er Power For Life jo mit hjertebarn og bygget op af ren kærlighed og passion.

Så EN KÆMPE STOR TAK for jeres støtte, opbakning, tillid og mange dejlige beskeder og snakke de sidste dage og ikke mindst forståelse for, at Power For Life IKKE er en stor fitnesskæde med en større økonomisk buffer på kistebunden, men derimod bare er mig – en helt almindelig pige, der gerne vil bringe sundhed ud til så mange mennesker som overhovedet muligt... Og ja, jeg ved godt at nogen vil stille spørgsmål ved både ”helt almindelig” og om jeg – min alder taget i betragtning – stadig kan kaldes pige ;-)

MEN jeg har ikke tænkt mit at blive slået hjem i ludo… Min brik på ludopladen står stærk og fast..
om jeg så skal stå i jeres haver og undervise jer gennem vinduerne, kommer jeg til at gøre det 

Inden jeg går til så ”drastiske” skridt, lægger jeg dog lige et andet tiltag ind først ;-)


POWER FOR LIFE – ONLINE UNDERVISNING

I skrivende stund skiftes nogen af os instruktører til at filme nogen af vores respektive hold i salen i Power For Life.

I løbet af de kommende dage bliver flere af holdtyperne ændret i bookingsystemet, så der står ”ONLINE” efter dem, og Powerhoop kommer tilbage på holdplanen. Det betyder, at I stadig vil kunne træne ”sammen” hjemmefra – eller i hvert fald på samme tid.

Rent praktisk foregår det på den måde, at I stadig tilmelder jer holdet i bookingsystemet. 30-45 minutter før holdstart, får I tilsendt link til en ”LUKKET” Facebook gruppe, og på tidspunktet for holdstarten ligger undervisningen klar til jer.


Når holdet er færdigt, bliver undervisningsvideo slettet og gruppen ryddet for deltagere, så den er klar til næste gang, holdet er på holdplanen. På den måde sikrer jeg også ”beskyttelse” af mine instruktører, for nogen af os kommer en smule ud af vores komfort zone med det her tiltag ;-)

INGEN træningsvideoer er tilladt for jer at dele uden for hold-grupperne eller downloade til eget brug!

Brug også denne mulighed til at få jeres familier med til træning. Træn sammen derhjemme og lad denne mulighed give jer det mentale overskud og energi til at håndtere den meget anderledes hverdag, vi står i. Og brug denne mulighed til at holde jer sunde og fastholde samt styrke jeres immunforsvar.

Jeg og mine instruktører glæder os til at træne med jer virtuelt.

KH Pernille

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Power For Life | Bremårevej 15, 8520 Lystrup | +45 2546 1653 | info@powerforlife.dk | Cvr.: 33405340

This website, www.powerforlife.dk, is owned and operated by Pernille Ryge Koch, licensed members of the Zumba Instructor Network.
Please visit my profile here.