Power For Life og mig :-)
"Jeg tager lige til træning". Den sætning hører min familie meget ofte, og jeg elsker det. Elsker min træning i Power For Life. Elsker at udfordre mig selv, styrke mig selv, vedligeholde min stærke krop, og jeg holder så meget af centret og dets atmosfære og alle de søde, dygtige og dybt professionelle instruktører.
I Power For Life er der plads til alle, og alle er velkomne.
Alle tages hjerteligt imod - om det er os " gamle" eller de helt nye medlemmer - så er der altid plads til et smil og latter, sved og en tåre.
Her træner vi side om side, og om det er danserytmer, man vil forbedre eller "mormorarmene", der lige skal strammes lidt op, ja så er der et hold til alle, og man kan frit vælge mellem holdene efter lyst og temperament.
Man mærker tydeligt, at Pernille må have en ambition for dette center. Jeg tænker, at det må være noget med, at hun vil fortælle folk, hvor vigtigt det er at passe på sin krop. At man selv må tage ansvar for eget helbred.
Pernille er en livssjæl, der brænder for Power For Life, og hun brænder for at hjælpe sine medlemmer med, at de når deres mål - og måske også længere. Man bliver nemlig meget ofte hængende i Power For Life.
Vi er efterhånden mange " gamle", og det må være noget med, at vi indser glæden ved at træne, samtidig med at livskvaliteten og musklerne også øges i den grad :-)
Jeg bliver i hvert fald hængende mange år endnu. For mig er det nemlig blevet en livsstil at komme i Power For Life.
Lise Vestergaard