Ballroom Fitness

NYHED I POWER FOR LIFE!
 
 
Ballroom Fitness™ er pardans uden partner, og konceptet rammer både unge, midaldrende og ældre, idet alle kan være med. Trinnene og serierne er nemlig bygget op på en sådan måde, at intensiteten er varierende. 
 
Konceptet byder op til dans i motionsform, og du lærer de traditionelle danse, som man ser i vild med dans:

- De 5 standarddanse: Engelsk Vals, Tango, Wiener vals, Slow Fox, Quick step
- De 5 latinamerikanske danse: Samba, Cha-cha-cha, Rumba, Jive, Pasodoble
 
En time foregår som en motionstime og er uafhængig af en dansepartner, da du danser med dig selv som i f.eks. Zumba.

Du behøver ikke at have danseerfaring overhovedet. Det vigtigste er, at du kan lide at bevæge dig til musik, få sved på panden og smil på læben.
 
Ballroom Fitness™ er allerede et hit mange steder i Danmark og resten af verden, og vi glæder os til at lancere det i Power For Life.
 
 

Holdet er at finde på holdplanen på følgende tidspunkter:
  • Se den online holdplan for fredage eftermiddage, lørdage morgener samt søndage morgerne og eftermiddag/aftener
  • Instruktører er: Pernille Ryge Koch, Christina Tronborg og Simone Springborg
 
 
 
Lukkede forløb til Ballroom Fitness™

Vi kører også både formiddags og aftenforløb i Ballroom Fitness, hvor trinene bliver brudt ned og timerne bygget op ud fra deltagernes niveau. På den måde kan alle være med - og alle kan lære at danse.

Læs mere her:
  • Formiddagsforløb finder du ved at klikke HER
  • Aftenforløb finder du ved at klikke HER
 

Instruktør er indehaver af Power For Life, Pernille Ryge Koch.


 
 
 
TIDLIGER DELTAGERE PÅ DET LUKKEDE BALLROOM FITNESS FORLØB UDTALER:


"Jeg meldte mig til det lukkede intro forløb i Ballroom Fitness efter jeg havde en snak med Pernille. Jeg mente ikke, at man kunne få pulsen op med dans, men jeg er blevet en hel del klogere.

Jeg var meget spændt på min første time, og jeg fik en meget positiv oplevelse. Jeg fandt ud af, at jeg skulle bruge både hovedet samtidig med fødderne, men det gik nogenlunde. Det er en fantastisk form for motion med dejlig musik, som jeg bliver glad i låget af.

Dansetrinene kan til tider give mig lidt udfordringer, men jeg er sikker på, at det bliver bedre.

Jeg danser uden partner det meste af tiden, og når vi danser over for hinanden, er der ingen berøring eller holde i hånd, med mindre du vælger det til. Det gør jeg - på den måde føler jeg mig mere tryg i dansetrinene - og ja alle mine fordomme om dans uden sved på panden er blevet gjort til skamme - jeg får sved på panden.

Det er en fantastisk dansetime med forskellige danse, så den flyver afsted med godt humør og der er plads til et dejligt grin, når jeg fejler eller støder ind i en anden danser.

Pernille skal have ros for at introducere denne træningsform - det er bare for vildt :-). Jeg elsker det.

Kom frisk og meld jer til Ballroom Fitness - I vil få en skøn oplevelse. Jeg er pensionist på 66, men det er ingen hindring."

Jonna Nedergaard


"Jeg har tilmeldt mig det nye hold i Power for Life, Ballroom Fitness, har nu deltaget 3 gange, og hold da op, hvor er det godt, vi får træning, sved på panden (tror sørme også at vi får lært at danse) 💃🏼men det bedste er, at vi har det virkelig sjovt, vi griner med hinanden, ikke af hinanden 🤗
Vil klart anbefale det, så PRØV DET...!"

Karen Margrethe Clausen
 
 
"Jeg er en af dem, der har deltaget i intro.
Super timer, hvor ALLE kan deltage, da vi lærer alle grundtrin godt og har en meget tålmodig instruktør i Pernille Ryge Koch.
Det er rigtig hyggeligt, god stemning og det er tilladt at grine af os selv og ikke mindst med hinanden.
Kan varmt anbefales. Vi danser til dejlig musik, bliver glad og får mere energi."

Kirsten Wind

Power For Life | Bremårevej 15, 8520 Lystrup | +45 2546 1653 | info@powerforlife.dk | Cvr.: 33405340

This website, www.powerforlife.dk, is owned and operated by Pernille Ryge Koch, licensed members of the Zumba Instructor Network.
Please visit my profile here.